Så meget, men alligevel så tomt.

Tjaa. Jeg ved hvor dårlig jeg har været til at blogge den sidste stykke tid. Hvis i kunne burde i faktisk have lov til at slå mig.
Jeg sidder ligenu og her og høre Adele- Someone like you.
Slapper af og lader tankerne få frit løb.
Der er så meget, men alligevel ikke.
Jeg tænker jeg har de dejligste mennesker omkring mig, men alligevel hvorfor er der så noget der ikke føles rigtig?
Jeg holder af dig, men alligevel. Du bliver altid sur på mig og jeg er bange for om det er mig der gør noget forkert? Det føles ikke som før, og det er jeg sikker på vi begge to godt ved selv. Men jeg vil ikke indse det, og jeg vil ikke bare give slip på det.