Kommet igang igen

Jeg er ENDELIG kommet rigtig igang med at læse igen.
Ja.. Jeg elsker at læse, men jeg har lidt forsømt det.
Der har været så meget andet, men så alligevel ikke, jeg ved ikke om i kender til den følelse?
At alt virker så fandens uoverskueligt, men alligevel har du ikke noget at tage dig til?
Men, ihvertfald er jeg kommet igang igen.
Det jeg kan lide ved at læse er at jeg kan få et nyt syn på tingene efter at have læst en bog.
Jeg lukker mig inde i min egen verden, og sådan kan jeg ellers bare ligge hele dagen inde på min seng og være op slugt af en bog.

Jeg faldt over hylden med psykologi bøger i dag.
Jeg så faktisk mange gode bøger, men da jeg allerede havde fisket 3 bøger op måtte jeg hellere starte med én.
Det blev en bog ved navn 'Børn om mors og fars død'
Det er 32 børn mellem 19-18 år der har mistet en af sine forældre, i nogen tilfælde også en veninde, som skriver om hvordan det er at stå midt i sorgen og hvordan deres følelser og tanker overvælder dem.

Jeg har aldrig selv haft døden på nært hold, dvs. jeg har ikke rigtig følt den smerte.
Jo, min farmor og farfar er døde, men jeg har aldrig rigtig kendt nogen af dem.
Jeg kan ikke selv på nogen måde forstille mig hvordan det er at miste en man holder utrolig meget af.
Derfor ville jeg læse denne bog.

Udover den har jeg et par andre typiske tøse-bøger (-:

Ellers er mine lektier ved at æde mig op.
Har to fysikrapporter for og én fysik fremlæggelse, én dansk skriftlig opgave og en masse små opgaver for.
Som altid bliver det skubbet til sidste øjeblik, jeg vil gerne lave dem, men jeg kan ikke rigtig komme i gang.
Jeg hader det virkelig.

I stedet for at være fornuftig vil jeg nu sætte mig til at læse videre.
LOVE YA!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar